Familiespejder er for børn på 5-7 år (de ældste børnehavebørn og 0.-klasserne) sammen med en voksen. Vi mødes og har sjove oplevelser med udgangspunkt i spejder- og friluftslivet, fællesskabet og de mange muligheder, der findes i naturen i og omkring Brabrand.
Vi lægger vægt på at børnene udfordres med nye ting og samtidig lærer at stå på egne ben.
Vil du være med?
Hvis du gerne vil være med til familiespejder, skal du melde dit barn ind i gruppen. Lige nu er der venteliste, men vi optager løbende børn.