Bliv spejder
På denne side kan du melde dig (eller dit barn) ind hos Spejderne i Brabrand - eller skrive dig på venteliste til de afdelinger, der ikke har plads til nye medlemmer lige nu.
I Valhalla Gruppe er alle ledere frivillige, hvilket vil sige at vi ikke får løn for vores arbejde, men vi synes det er sjovt, udfordrende og givende at udvikle børn og unge. Det betyder også at vi forventer at ALLE forældre bakker op om gruppen og hjælper til i foreningen. Vi har en række udvalg og arbejdsgrupper som man kan involvere sig i, ellers forventer vi at man deltager i de praktiske gøremål der er i gruppen.
Kontingent
Kontingentet er fastsat af Grupperådet, der er spejdernes årlige generalforsamling. Se kontingentsatser.
Kontingentet bruges til:
- at betale for vores hytte,
- tilskud til de mange aktiviteter, ture og lejre som spejderne deltager i
- uddannelse af vores mange ledere
- administration
- at betale for udstyr m.v.
- Medlemsskab af Det Danske Spejderkorps og Aros Division.
Startpakke
Når en ny spejder bliver meldt ind er der en startpakke. Den dækker over en Valhalla Gruppe t-shirt, det obligatoriske spejdertørklæde, mærker til uniformen og en lommebog.