Så skal vi på sheltertur!
Der er garanti for bål, trangia og lækker mad. Og hvem vil ikke gerne vinde “Bagedysten” på omnia?
Vi har booket 5 store shelters ved Egå Engsø, hvor vi mødes lørdag d. 25. okt. og hentes igen søndag d. 26. okt.
Vi mødes alle på Egå Engsø Parkeringsplads Syd - Viengevej 7a lørdag kl. 11.00.
Det er også her i skal hentes igen søndag kl. 11.00.
Pakkeliste og påklædning
Du kan pakke i en god rygsæk eller taske. Det er en fordel hvis tasken er vandtæt eller indholdet er pakket vandtæt. Det kan nemt gøres i fryseposer med en klemme på. Det er ikke sikkert, at der er plads til at stille taskerne inde i shelteren, når man skal sove, så de skal kunne klare at stå i det fri hele natten. Vi kommer ikke til at gå langt med bagagen, men man skal dog selv kunne bære det fra parkeringspladsen til shelterpladsen.
Medbring gerne en lille turtaske til din madpakke og drikkedunk. Husk gode praktiske sko, der ikke bliver gennemblødt af lidt vand, uniform og tørklæde.
I stor taske:
Underlag
Sovepose
Evt. Indersovepose eller fleecetæppe.
Komplet sæt skiftetøj
Varmt tøj (specielt til aftenen)
Regntøj
Hue + vanter
Pandelampe
Kniv
Ildstål (hvis du har)
Tandbørste + tandpasta
Spisegrej + viskestykke
I lille turtaske:
Drikkedunk
Madpakke til frokost lørdag
Har i spørgsmål til udstyr, kan i altid tage fat i os ledere.
Vi glæder os til en hyggelig tur.