PLan | Det Danske Spejderkorps (dds.dk)
Det er ét stort skud energi til dit spejderliv. Ugen er tætpakket med uforudsigelighed, fede oplevelser og nye venner - alt sammen noget der gør indtryk i en sådan grad, at du ikke glemmer det lige med det samme.
PLan-kurserne er et vigtigt element i den samlede lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps.
Deltagerbetingelser
Datoer
PLan-start: Søndag d. 13. oktober til fredag d. 18. oktober 2024
PLan 1 + 2 + 3: Søndag d. 13. oktober til lørdag d. 19. oktober 2024
OceanPLan (PLan 2): Lørdag d. 12. oktober til lørdag d. 19. oktober 2024
Godt at vide
Du skal kunne deltage på hele kurset, dvs. have mulighed for at være med fra første til sidste minut. Det er fx ikke muligt at sove hjemme under kurset.
Maksimalt 3 spejdere fra samme spejdergruppe kan komme afsted på samme kursus. Det er ikke logistisk muligt at ønske spejdervenner på PLan.
Du kommer i patrulje med 4 - 6 andre spejdere fra hele landet (men ingen fra din egen gruppe), og I sover også i samme telt i løbet af ugen.
Klassetrin
Tilmeldingen er inddelt efter klassetrin. Det kræver ikke noget forudgående kendskab at deltage på PLan, dvs. du behøver ikke have været på PLan tidligere for at kunne deltage i fx PLan 2.
Her kan du se, hvilken kursustype du skal tilmelde dig:
- På PLan-start går du i 6. klasse ved kursusstart. Tredjeårs-juniorer er også meget velkommen på PLan-start.
- På PLan 1 går du i 7. klasse ved kursusstart.
- På PLan 2 går du i 8. klasse ved kursusstart.
- På PLan 3 går du i 9./10. klasse ved kursusstart og er stadig tropsspejder.
Dog er det ikke tilladt at deltage på samme niveau som tidligere år, så var du ex. på PLan 2 sidste år, og går du i 8. klasse efter ferien, skal du tilmelde dig PLan 3.
Kursusvalg
- Du skal ønske mindst to kurser og kan ønske så mange du vil inden for dit klassetrin.
- Du kan ikke prioritere dine ønsker. Dvs. at alle dine kursusønsker er ligestillede ved tilmelding.
- Du kan ikke deltage på samme kursustype (fx PLan 1) flere gange.
- Du kan ikke tage på kursus hos det samme kursusteam (ex PLan Ryekol) flere gange.
- Og husk, dit klassetrin skal passe til dine kursusønsker.
Flere ønsker = større chance for at komme af sted
Du kan kun komme på et kursus, du har ønsket. Jo flere kurser du ønsker, jo større chance har du altså for at komme afsted. Modsat får du ikke tilbudt et andet kursus, hvis de kurser du har ønsket, er fyldt op, men kommer i stedet på venteliste.