Vi starter sammen spejderåret op. Velkommen til gruppen, grenene, lederene og alle spejderne. Vi tager lige det værste støv ud af hytten af, pudser vinduerne, sætter grej på plads efter sommerlejren, slår græsset, maler hvad der skal males hvis der er noget. Nye forældre får en introduktion til gruppen, traditionerne, ture osv.
Når vi har arbejdet og sulten melder sig spiser vi sammen og ser måske billeder fra årets store sommerlejr DSL - Divisionssommerlejren 2024.
Vi slutter dagen af med oprykning hvor familiespejderne bliver til mikroer og bliver budt ind i gruppen, mikroer bliver minier, der bliver til juniorer, der igen bliver tropsspejdere og måske der er et par spejdere klar til Klan Ratatosk.
Nye spejdere er naturligvis også inviteret.
For nye ledere vil der være introduktion til gruppen, hytten, spejderideen på 10 minutter og alle de andre ledere i gruppen.
Efter oprykningen er der fælles oprydning.
Ledere og klanspejdere slutter dagen af med fælles spisning, lidt mjød og lejrbål.